Søg
  • Anja Sigvard Nielsen

Følg din mavefornemmelse


Det er en sætning som ofte siges til forældre i dag, men hvad er mavefornemmelse for noget og skal man altid følge den?

Mavefornemmelsen er først og fremmest ikke-bevidst. Det vil sige at den kommer før tanker og logik tager over. Det er mavefornemmelsen, som får os til at skynde os hen til den lille 1 måneders Storm, når han kalder på os. Det er mavefornemmelsen, der giver os et sug i maven og får os til at løbe derhen, når Peter på 3 falder ned fra træet. Det er også mavefornemmelsen, der får os til at have lyst til at vende om, når Sille på 2 græder hjerteskærende ved aflevering i institutionen.

Tankerne er slået fra. Det er hjertet og maven, der reagerer og får vores krop til at handle instinktivt. Det er sundt, for det giver os mulighed for at handle hurtigt, og for at handle på de ur-instinkter, som er bygget i os gennem tusinder af år. De instinkter som beskytter voksen-barn relationen, og sikrer barnet den vigtige kontakt til de nærmeste. Den kontakt som udvikler barnets empati, koncentration, selvfølelse og selvomsorg. Det er mavefornemmelsen, der sikrer at det enkelte barn får lige netop det han eller hun har brug for.

Når mavefornemmelsen forsvinder

I takt med at vi er blevet tænkende væsener er vores evne til at overveje om mavefornemmelsen er brugbar forandret. Mennesket er det eneste levende væsen som er i stand til at beslutte at ignorere sine instinkter. Undersøgelser viser at jo mere vi ignorerer fornemmelserne, des dårligere blive vi til at opfatte dem. Man kan forestille sig at hjertet ligger i en æske. Når barnet græder mærker vi straks hjertet banke hurtigt, men vi kan tænke: ”Det lille barn manipulerer med os” eller: ”Han skal jo ikke tro at jeg kommer hele tiden” og dermed ligge et låg på æsken. Æsken kan yderligere pakkes ind i tape og jern, og der kan sættes hængelåse på så hjertet bliver mere og mere utilgængeligt. På den måde bliver det nemmere og nemmere at overhøre barnets signaler. Hjertet høres ikke.

Forældre, som har lagt låg på hjertet kan have svært ved at genkende mavefornemmelsen. Det er de forældre, som lader barnet græde alene på sit værelse, fordi han skal lære at sove. Det er de forældre, som spiser deres aftensmad i ro og mag, mens den lille baby græder højtlydt i barnevognen. Det er de forældre som synes det går fint med indkøring, når lille Emil ’kun’ græder den første dag ved farvel.

Som venner og især fagpersoner kan vi gøre meget for at støtte den naturlige mavefornemmelse, men vi kan også skade meget. En forælder, som er ved at lægge låg på hjertet har brug for at blive støttet i sin mavefornemmelse. ’Gamle’ autoritære råd om at barnet manipulerer, forkæles eller ’bør lære at finde ro selv’ er skadende for en mor, som fortvivlet spørger til fagpersonens tanker. Det kan være hårdt at følge mavefornemmelsen, for det vil være et gensyn med mange følelser fra egen barndom og mange frustrationer over den verden vores barn skal vokse op i. Derfor er der brug for ekstra støtte. Som venner, familie og fagpersoner skal vi passe på at vi ikke tilføjer flere hængelåse til hjertets æske.

Når mavefornemmelsen fejltolkes

Nogle af os har haft en svær opvækst eller har senere i livet oplevet ting, som har gjort os i tvivl om verden. Der kan ske det at en del hjertet vokser ud af sin æske og bliver for stort, og dermed kommer til at overskygge sin egen kerne. Den kerne hvor mavefornemmelsen ligger. Det forstørrede hjerte forhindrer forælderen i at følge sin fornemmelse, for det kommer til at gøre for ondt og alle mulige svære følelser dukker op. Følelser, som måske slet ikke har noget med barnet at gøre.

Mange oplever dette i selvstændighedsalderen, hvor barnet frustreres over en række forskellige ting. For barnet handler det om at lære sig selv at kende, og om at lære at mor elsker det på trods af, at det mener noget andet end hende. Mors forstørrede hjerte kan gøre at hun ikke ser barnets små selvstændighedsforsøg, men i stedet føler hun afvisning, vrede, sorg eller usikkerhed. Det samme kan ske når barnet ikke har lyst til at amme mere, men endnu ikke har andre værtøjer til at blive trøstet med og derfor bliver ambivalent i sin adfærd. Igennem hele barnets opvækst vil der være perioder, som handler om ambivalens, hvor noget er svært for barnet, fordi der sker et skift.

Da det forstørrede hjerte hænger sammen med kernen, hvor mavefornemmelsen ligger, så går det meget hurtigt, og det kan være rigtig svært at skelne. Det forstørrede hjerte kan gøre at en forælder fastholder barnet i et udviklingstrin. For eksempel får hun ikke hjulpet barnet med at slippe brystet, for hver gang barnet bliver frustreret tolker moderen det som afvisning og presser endnu hårdere på for at ’hjælpe’ barnet i ro ved at tilbyde mere amning. Til sidst vil barnet også selv fejltolke situationen og tænke at frustrationen kommer af at han/hun ikke ammer nok, og barnets naturlige lyst til at slippe brystet bliver forhindret. Det samme når en 4 årig bliver stresset og frustreret på vej ud af døren, og moderen bliver vred og irriteret over at barnet ikke tager sine sko på selv. Den 4 årige ønsker på den ene side at være lille og få hjælp af mor og på den anden side at være stor og kunne selv, men hun er ikke så hurtig og god som hun gerne ville være. Bliver moderen vred eller giver skoene på, så har hun hjulpet sig selv, men ikke barnet med sin ambivalens, for den vil være der næste gang igen eller barnets udvikling vil sættes midlertidigt i stå på dette område.

En tommelfingerregel kan være: ”Handler det om mig selv eller barnet”? ”Hvorfor tilbyder jeg brystet, giver skoene på, bærer barnet, skælder ud over barnets frustration osv.”? Nogle gange kan det være fordi man ikke lige har overskud til at være super anerkendende, men andre gange kan det være fordi man har et forstørret hjerte, som banker for hårdt og fejltolker barnets signaler. Det forstørrede hjerte vil typisk føles som et virvar af følelser og som stor usikkerhed.

Som familie, venner, fagpersoner kan vi bedste støtte mavefornemmelsen hos forstørrede hjerter, ved at lytte til følelserne, og dernæst sætte fokus på hvordan barnet mon opfatter verden. Det er vigtigt at det forstørrede hjerte ikke føler sig overhørt, for så vokser det endnu mere. Der skal findes middelveje, så hjertet kan være med og barnets udvikling stadig støttes. For eksempel ved at komme med konkrete og præcise forklaringer på hvad der kan gøres for at støtte barnet så hun/han ikke frustreres, og hvorfor det også er særdeles omsorgsfuldt at gøre det sådan. ”Man bør jo… / Han skal jo lære at… / Han vil få det svært senere hvis ikke…”. Disse sætninger vil aldrig kunne bruges i denne sammenhæng, da de i stedet rammer følelsen af at blive overhørt og misforstået. Der skal tages udgangspunkt i de følelser der er hos lige netop denne mor / far og dette barn.

62 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle